Nåle

Min Herre og jeg havde læst omkring det at bruge nåle, jeg havde en nåle skræk der stammer helt tilbage til dengang jeg var 7 år hvor jeg så min veninde tage insulin, det var ikke med de små kanyler men med lange sprøjter, for mig var de kæmpe store vi var jo kun børn, jeg så med gru hvordan hun stak sig i låret og hvordan hun skar ansigter når hun ramte forkert hvordan det svulmede op omkring nålen så hun ikke selv turde fjerne nålen, hun græd og jeg måtte bide min skræk i mig og prøve at hive nålen ud af hendes lår, i går fik jeg bearbejdet minderne fra barndommen, da vi så nogen der legede med nåle i SMil, jeg så hvordan det var at få indført nåle han fortrak ikke en mine men lå ganske afslappet næsten lige som om han sov, jeg studerede ham meget nøje om der kom en trækning af noget der gjorde bare det mindste ondt, bagefter blev jeg spurgt om jeg havde mod på det og det havde jeg, jeg var nervøs men ikke i panik, jeg lagde mig på maven og min Herre holdt mig i hånden, jeg trak vejret stille og roligt som jeg altid gør, kvinden skulle stikke den første nål i min ryg og spurte om jeg var klar det var jeg, jeg var forundret det gjorde ikke engang ondt, så var det Herrens tur kvinden tog min hånd og det foregik på samme måde med Herren eneste forskel var at jeg kunne mærke en let svien min Herre fik at vide det var fordi han havde stukket lidt for dybt, han trak nålen ud og prøvede igen og den gang lykkes det ham at gøre det perfekt da jeg havde fået 3 nåle i mig var jeg gået halvvejs ind i en sub, jeg kommer først helt til mig selv da Herren nusser mig blidt på ryggen, jeg er lettet over en stor barndoms grænse er forsvundet og jeg er glad for at en kvinde med så stor erfaring i nåle ville lære fra sig