Måske, måske ikke

Jeg har igennem årene tænkt på om jeg er lidt bi men en stemme inden i mig har skreget at det er jeg ikke, måske angsten for det ukendte jeg ved det ikke, måske angsten for at udleve en side i mig som jeg gerne vil undertrykke fordi lysten ikke er så stor, som 15 år prøvede jeg at være sammen med en pige det var da dejligt men jeg kendte ikke min egen seksualitet så det helt store fik jeg ikke ud af det, men alligevel har jeg aldrig glemt det og i dag kan jeg godt ærgre mig over at jeg ikke rigtig turde røre ved hende fordi vi begge var generte og usikre og jeg havde aldrig været sammen med en mand eller kvinde før, i dag kan jeg godt få et sug i maven når jeg ser en bestemt type kvinde, men jeg troede at jeg var kommet over følelsen af det seksuelle men for ikke så længe siden følte jeg en seksuel nydelse af en kvindes hånd som berørte min arm ganske let, jeg blev usikker på hvad der lige skete med mig genert for hvad hvis hun opdagede det, det er ikke alle kvinder jeg har det sådan med faktisk ganske få så derfor tror jeg ikke at jeg er bi, det er nok bare noget der ligger i min natur, Herren min sagde engang for år tilbage at han gerne ville se mig sammen med en kvinde jeg begyndte at græde fordi jeg ikke turde opfylde hans ønske, jeg var bange for at det ville gå ud over vores forhold og jeg var bange for at fejle, bange for at jeg ikke kunne nyde en anden kvinde for ville jeg kunne røre ved hende og hvordan skulle jeg kunne give hende nydelse når jeg ikke havde prøvet det før, jeg var usikker og jeg er det stadig, Herren min og jeg snakker ikke mere om at han gerne vil se mig sammen med en kvinde og jeg har det godt med det, jeg nyder mine seksuelle sommerfugle i maven når jeg se en kvinde som falder i min smag, jeg nyder varmen som følger efter nyder at mærke de små krampe trækninger i min skede nyder at bare at se men jeg har ikke et større ønske om at føre det længere ud i livet, så jeg er kommet frem til den konklusion at jeg er ikke bi.