Sorg

Herren og jeg var ved at miste hinanden da jeg ikke har kunnet forstå hvordan han kunne lade det ske, jeg har råbt og skreget meget af Herren forbandet ham langt væk sagt så mange sårende ting til ham i min sorg fordi jeg var så ulykkelig over det der var sket den nat, men Herren er jo lige så ulykkelig som jeg men også meget vred over at han ikke så og forstod hvad der skete dengang så han kunne havde stoppet det, men han handlede jo i tillid til en anden person.

I de sidste par dage har jeg haft ro for alle de tanker og spørgsmål der har fyldt så meget, selv Herren har været glad og smilende og vi har stået med armene om hinanden og bare nyt det at være hinanden nær mærke kærligheden til hinanden.

Jeg har tilgivet Herren for jeg kan nu se at han handlede i god tro og han har mistet lige så meget som jeg.