At jeg var barn til en selvstændig far gjorde at jeg blev opdraget til at være den pæne pige, hende der blev vist frem når der kom forretningsforbindelser eller som når jeg blev taget med ind til hotel Fønix, jeg sad lige så stille eller gik rundt og så på alle de sidste nye vare der snart kunne bestilles hjem til forretningen, pille gjorde jeg ikke, jeg blev lagt mærke til og min far blev bedømt ud fra hvordan jeg opførte mig, min belønning var en lille pynte dukke som en af de andre Herre gav mig med ordene, din far kan være stolt af at have en datter som dig du gør din far ære, jeg havde mange små dukker :)
I dag er jeg voksen men jeg har stadig den pæne pige med mig, hun vil altid være en del af den jeg er men jeg nyder når jeg kan smide den del af mig selv væk, at være udfordrende klædt er for mig kun noget jeg kan gøre fordi Herren min nyder at vise mig at jeg er hans dulle, jeg nyder den løssluppenhed at kunne kaste de bånd som der ellers er en del af mig væk.
Den pæne pige går tækkelig klædt, kun blusen kan være lidt nedringet, så måske meget godt at H bestemmer hvad tøj der skal købes for han rammer altid det tøj jeg sukker efter men ikke tør gå i, hvis jeg ikke havde ham til at træffe den endelige beslutningen ved købet, snævre nederdele, luftige nederdele og ingen trusser, et vindpust og min bag er blottet den pæne pige smuldre fra hinanden, tilbage står en tøjte, en kvinde af blod, en sensuel kvinde og en kvinde der nyder luftens kærtegn på den nøgne hud, en kvinde der er elsket for den hun er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar